Vilkår og betingelser

Betingelser for brug af byttebytte.com mellem Bytte Bytte og det oprettede medlem.

Bytte Bytte stiller en online service til rådighed via www.byttebytte.com, som formidler kontakten mellem medlemmerne, så de kan bytte børneting. Bytte Bytte stiller den tekniske platform til rådighed og er ikke ansvarlig for transaktionen mellem medlemmerne.

Betingelserne træder i kraft, når du opretter dig som medlem på www.byttebytte.com og accepterer betingelserne.

Ved at oprette dig som medlem hos Bytte Bytte, accepterer du, at du skal:

  • overholde lokale regler og love inkl. love for adfærd online.
  • at de gemte medlemsoplysninger er korrekte
  • at oplysninger om varer, du ønsker at videregive, er korrekte

Betaling
Betalingen bliver trukket på det tilmeldte kort og overføres via Stripe som automatisk kortbetaling. Betaling kan ikke ske på anden måde end ved automatisk kortbetaling med Visa. Den første betaling bliver trukket, den dag du tilmelder dig. Herefter betales det faste beløb hver måned helt automatisk. Dit medlemskab og dermed betalingen løber, fra den dag du tilmelder dig. Altså ikke nødvendigvis fra den 1. i måneden.

Som betaling for retten til at anvende www.byttebytte.com betaler du en ydelse til Bytte Bytte. Prisen er 15 kr. i måneden. Der er ingen bindingsperiode. Opsiger du dit medlemsskab, opsiges det fra den pågældende dag og ikke ved månedens udløb. Pengene, som betales forud, bliver ikke refunderet, hvis medlemsskabet ophører i løbet af den forudbetalte måned.

Opsigelsen af medlemsskabet er bindende og kan ikke fortydes. Ønsker du igen at blive medlem, skal du betale den månedlige ydelse på 15 kr., når du melder dig ind igen.

Ved forsinket betaling af ydelsen eller andre skyldige beløb, betales rente i henhold til renteloven. Ellers vil abonnementet opsiges.

Bytte Bytte er et cirkulært univers, hvor fællesskab og tillid er en forudsætning for, at systemet kan eksistere. Det er vigtigt,, at du er oprigtig i din byttehandel med andre medlemmer. Får du tilbagevendende klager, kan du nægtes adgang til www.byttebytte.com, dog gælder stadig de eksisterende opsigelsesregler, og du skal dermed betale for medlemsskabet, indtil opsigelsesfristen udløber.

Resten af år 2020 er det gratis at være medlem af Bytte Bytte. Rent teknisk, er det ikke så lige til og derfor bliver Bytte Bytte nødt til at hæve 15 kr. fra medlemmets konto for den første måned. Medlemmerne vil straks få  refunderet pengene og have dem på sin konto indenfor 1-2 hverdage. Herefter vil medlemmerne ikke få flere opkrævninger, før til januar 2021, hvor det igen koster 15 kr/md at være medlem.

Oprettelse af produkter
Du skal være opmærksom på, at indholdet af dine produkter, det være sig selve produktet, produktbeskrivelsen samt enhver aktivitet eller kommunikation, der foretages i forbindelse med private handler, skal ske i overensstemmelse med såvel dansk lovgivning samt Bytte Byttes regler i øvrigt som beskrevet i Betingelserne.

Når du tilføjer billeder til dine produkter på Bytte Bytte, er du ansvarlig for, at disse billeder er dine egne og således ikke krænker andres rettigheder.

Fortrydelsesret
Når medlemmerne har oprettet sig på www.byttebytte.com og accepteret betingelserne, har medlemmet 14 dages fortrydelsesret. Medlemmet får refunderet den betalte abonnementspris.  Det er en forudsætning for udnyttelse af fortrydelsesretten, at fortrydelsesfristen er overholdt, og at abonnenten har fulgt proceduren for fortrydelse af oprettelsen.
Aftalen er bindende, når medlemmet har bestilt og betalt medlemsskabet. Foruden de 14 dages returret.

Levering af varer
Hvis den byttede vare skal sendes, aftaler medlemmerne indbyrdes, hvem der betaler prisen for fragten. Bytte Bytte opfordrer til, at modtager betaler fragten, men det er i sidste ende helt op til medlemmerne, om det er afsender, modtager eller begge der betaler fragten.

Indhold og misbrug
Du forpligter dig til at anvende Bytte Bytte udelukkende til konceptets formål: at videregive samt bytte dig til børnetøj og legetøj mellem privatpersoner. Salg af nye/brugte produkter, der er købt med videresalg for øje og som har til formål at skabe økonomisk vinding for privatpersoner, anses i denne sammenhæng for at have et erhvervsmæssigt sigte.

Bytte Bytte forbeholder sig retten til at vurdere, om brug er foretaget med et erhvervsmæssigt formål og til at ekskludere medlemmer på baggrund af den vurdering.

Bytte Bytte forbeholder sig retten til, til enhver tid at lukke din medlemskonto, såfremt du har handlet i strid med Betingelserne eller gældende dansk ret.
Indhold på byttebytte.com offentliggøres direkte af medlemmerne, uden først at kontrolleres af Bytte Bytte. Indhold i strid med betingelserne kan anmeldes til Bytte Bytte af andre medlemmer.

Bytte Bytte forventer en god tone og og god opførsel medlemmerne imellem, ellers kan abonnementet opsigelse uden varsel og medlemmer kan blive forment adgang.

Bytte Byttes ansvar
Bytte Bytte  har intet ansvar for medlemmernes adfærd, opførsel, handlinger, information, beskrivelser, eller garantier foretaget i forbindelse med, før eller efter transaktioner på byttebytte.com.
Bytte Bytte påtager sig intet ansvar i henhold til og vil ikke tiltræde forpligtelser for medlemmerne, hvis en af parterne har brudt sine forpligtelser. Bytte Bytte er ikke ansvarlig for at kontrollere ægtheden af hverken medlemmer eller de produkter, der byttes på byttebytte.com.

Bytte Bytte holder ikke styr på, garanterer ikke og er ikke ansvarlig for kvalitet, sikkerhed, og lovligheden af de solgte varer i en transaktion. Bytte Bytte garanterer ikke, at medlemmerne har viljen og evnen til at levere det annoncerede produkt, eller at medlemmerne har viljen og evnen til at erhverve sig de produkter, medlemmerne har anmodet om. Bytte Bytte kontrollerer ikke gyldigheden af transaktioner.

Selve byttehandlen er medlemmerne selv ansvarlige for.

Tilgængelighed af service
Bytte Bytte bestræber sig på at tilbyde en stabil service, men giver ingen garantier for, at tjenesten vil være fejlfri, eller at tjenesten vil være uden afbrydelser. Hvis der opstår en fejl, bedes du rapportere det til vores e-mail: kontakt@byttebytte.com og vi vil forsøge at rette fejlen så hurtigt som muligt.

Bytte Bytte kan lejlighedsvis begrænse din adgang til byttebytte.com for at udføre reparationer, vedligeholdelse eller at indføre ny funktionalitet eller tjenester, og vil bestræbe sig på at holde forstyrrelser til et minimum.

Ændring af betingelserne
Bytte Bytte kan ændre Betingelserne når som helst ved at offentliggøre de ændrede Betingelser på sin hjemmeside. Det er dit ansvar at gennemgå Betingelserne fra tid til anden for at se, om de er blevet ændret. Den faktiske dato for hver ny version af Betingelserne vil blive angivet nederst på siden for Betingelserne.

Klageadgang
Hvis abonnenten ønsker at klage over Bytte Bytte, kan klagen indgives til Forbrugerklagenævnet

Læs mere om Bytte Bytte og hvordan du bliver medlem her

Dato og ændring af vilkår
Nærværende betingelser er gældende fra den 07.03.2019.

Bytte Bytte
CVR nummer: 40429271
Adresse: Næringen 8, 8240 Risskov
Email:  kontakt@byttebytte.com

Rul til toppen